Historik

22. november 1897: Der fremsættes lovforslag om erhvervelse af arealer i Aarhus til etablering af en godsbanegård. Dette projekt har som sådan intet at gøre med jernbanen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg. Projektet er imidlertid medtaget i samme lov, som omhandlede loven om Langå-Silkeborg (lov nr. 92 af 27. april 1900), og det medtages for fuldstændighedens skyld her. Lovforslaget af 22. november 1897 kan læses her.
27. november 1897: Første behandling af lovforslaget om erhvervelse af arealer i Aarhus til etablering af en godsbanegård. Referat af førstebehandlingen kan læses her. Heri står intet om jernbanen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg.
12. januar 1898: Lovforslag fremsættes. Lovforslaget kan læses her. Lovforslaget indeholder 2 statsbaner og 4 privatbaner. De to statsbaner er Vandel-Bramming inkl. overtagelse af privatbanen Vejle-Vandel samt Viborg-Herning. De foreslåede privatbaner er 1) forlængelse af Grindsted Mergelbane mod vest og mod øst og opgradering til persontrafik, 2) en forlængelse af Kolding-Egtved til Grindsted, 3) Moselund-Brande-Grindsted og 4) Holstebro-Herning.
Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg eller strækninger i nærheden heraf er ikke en del af lovforslaget.
12. januar 1898: Der gøres lidt “reklame” for lovforslaget af 12. januar 1898 samt det særskilte lovforslag om Vandel-Esbjerg. “Reklamen” kan læses her.
15. februar 1898: Lovforslaget, der blev fremsat 12. januar 1898 (se ovenfor), blev 1. behandlet i Folketinget 15. februar 1898. Udskrift af Folketingets forhandlinger vedrørende lovforslaget kan læses her.
19. marts 1898: Udvalget afgiver betænkning. Betænkningen kan læses her.
13. september 1898 + 19. november 1898: Ved skrivelser af nævnte datoer nedsætter Indenrigsministeriet en kommission “til samlet Overvejelse af Spørgsmålet om den fremtidige Udvikling af Jernbanenettet i Midt- og Sydjylland“. Kommissoriet kan læses her.
10. december 1898: Indenrigsministeren fremlægger lovforslag om Gedser-Warnemünde. Lovforslaget indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg. Lovforslaget kan læses her. Ministerens fremsættelsestale kan læses her.
13. december 1898: Folketinget 1. behandler lovforslag om Gedser-Warnemünde. 1. behandlingen indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg. 1. behandlingen kan læses her.
25. januar 1899: Indenrigsministeren fremlægger to lovforslag. Det ene lovforslag fremlægges i Folketinget og det andet lovforslag fremlægges i Landstinget. Det vides ikke, hvorfor nævnte fremgangsmåde blev valgt. Forslaget, der blev fremlagt i Folketinget, vedrørte a) Konkurrence om en Lillebæltsbro, b) 2. spor Nyborg-Kauslunde, c) Udvidelse af Esbjerg station og d) Ny godsbanegård i Aarhus. Forslaget, der blev fremlagt i Landstinget, vedrørte a) Nyt centralværksted i København, b) 2. dobbeltspor Hellerup-Klampenborg og c) Udvidelse af Korsør station. Lovforslagene indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg. Lovforslagene, der indeholder informative sporplaner, kan læses her. Ministerens fremsættelsestale i Landstinget kan læses her og ministerens fremsættelsestale i Folketinget kan læses her.
7.-8. februar 1899: Folketinget 1. behandler lovforslaget om a) Konkurrence om en Lillebæltsbro, b) 2. spor Nyborg-Kauslunde, c) Udvidelse af Esbjerg station og d) Ny godsbanegård i Aarhus. 1. behandlingen indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg. 1. behandlingen kan læses her.
3. marts 1899: Landstinget 1. behandler lovforslaget om a) Nyt centralværksted i København, b) 2. dobbeltspor Hellerup-Klampenborg og c) Udvidelse af Korsør station. 1. behandlingen indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg. 1. behandlingen kan læses her.
24. marts 1899: Folketingets udvalg afgiver betænkning over jernbaneanlæg i Jylland og på Fyn. Betænkningen indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg. Betænkningen omtaler næsten udelukkende banegårdsforholdene i Esbjerg. Betænkningen kan læses her.
25. marts 1899: Folketinget 2. behandler lovforslaget om a) Konkurrence om en Lillebæltsbro, b) 2. spor Nyborg-Kauslunde, c) Udvidelse af Esbjerg station og d) Ny godsbanegård i Aarhus. Man stemmer om en række ændringsforslag og det resulterer i, at Konkurrencen om en Lillebæltsbro og 2. sporet Nyborg-Kauslunde udgår. 2. behandlingen indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg. 2. behandlingen kan læses her.
27. marts 1899. Folketinget 3. behandler og vedtager lov om a) Udvidelse af Esbjerg station og b) Ny godsbanegård i Aarhus. 3. behandlingen og vedtagelsen kan læses her (fylder kun ½ spalte). 3. behandlingen og lovvedtagelsen indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg.
27. marts 1899: Lovforslag vedtaget efter 3. behandling i Folketinger her. [Esbjerg + Aarhus G – intet Rd-Lg-Lb-Sl]
28. marts 1899: Folketingets udvalg afgiver beretning vedrørende diverse anlæg på Sjælland. Beretningen indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg. Beretningen kan læses her.
29. marts 1899: Folketingsudvalget afgiver beretning. Man er eddikesur på indenrigsministeren, fordi han ikke vil fremlægge en samlet plan for investeringer i jernbanerne i Danmark. [Esbjerg + Aarhus G – intet Rd-Lg-Lb-Sl]. Af ukendte grunde er beretningen dateret to dage efter lovforslagets vedtagelse. Beretningen kan læses her.
September 1899: Kommissionen “til samlet Overvejelse af Spørgsmålet om den fremtidige Udvikling af Jernbanenettet i Midt- og Sydjylland” afgiver betænkning. Betænkningen kan læses her. For første gang nævnes ikke kun Langå-Silkeborg, men den samlede “skæve bane” “fra Langaa over Silkeborg til Bramminge“.
17. november 1899: I Folketinget fremsættes 3 særskilte lovforslag vedrørende henholdsvis Gedser-Warnemünde, Korsør og Esbjerg. Lovforslagene kan læses her. Lovforslagene indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg.
18. december 1899: Der genfremsættes i Folketinget forslag til lov om erhvervelse af arealer til en godsbanegård i Aarhus. Lovforslaget kan læses her. Lovforslaget indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg.
24. marts 1900: Folketingets udvalg afgiver betænkning. Langå-Silkeborg nævnes. Betænkningen kan læses her.
30.-31. marts 1900: Folketinget fortsætter 2. behandlingen af “Forslag til Lov om Statens Overtagelse af Jærnbanen fra Vejle til Give samt om Anlæg af en Statsbane fra Give over Herning til Holstebro m. m.” Den fortsatte 2. behandling af lovforslaget kan læses her. Langå-Silkeborg-Bramming nævnes.
2. april 1900: Folketinget tredjebehandler “Lov om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne“. Tredjebehandlingen kan læses her.
2. april 1900: Folketinget vedtager “Lov om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne“. Loven omfatter Viborg-Herning, Vejle-Give, Give-Herning-Holstebro, godsbanegård i Aarhus og Gedser-Warnemünde. Loven kan læses her. Loven indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg.
3. april 1900: Landstinget 1. behandler “Lov om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne“. 1. behandlingen kan læses her. 1. behandlingen indeholder omtale af Langå-Silkeborg-Bramming.
4. april 1900: Landstinget fortsætter 1. behandlingen af “Lov om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne“. Fortsættelsen af 1. behandlingen kan læses her. 1. behandlingen indeholder omtale af Langå-Silkeborg-Bramming.
7. april 1900: Landstingets udvalg afgiver betænkning. Langå-Silkeborg nævnes, men afvises. Betænkningen indeholder: Holstebro-Herning, Esbjerg og Esbjerg Havnebane, Korsør, godsbanegård i Aarhus og Gedser-Warnemünde. Betænkningen kan læses her.
9. april 1900: Landstinget 2. og 3. behandler “Lov om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne“. Loven omfatter Herning-Holstebro, Esbjerg og Esbjerg havnebane, Korsør, godsbanegård i Aarhus og Gedser-Warnemünde. 2. og 3. behandlingen kan læses her.
9. april 1900: Landstinget vedtager “Lov om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne“. Loven omfatter Herning-Holstebro, Esbjerg og Esbjerg havnebane, Korsør, godsbanegård i Aarhus og Gedser-Warnemünde. Loven kan læses her. Loven indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg.
10. april 1900: Landstinget enesteforhandler kort diverse teknikaliteter. Forhandlingerne kan læses her. Forhandlingerne indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg.
10. april 1900: Folketinget enesteforhandler [lovforslaget]. Enesteforhandlingen kan læses her.
10. april 1900: Folketinget og Landstinget vedtager to love med enslydende navne: “Lov om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne“. Den ene lov, vedtaget af Folketinget, omfatter Viborg-Herning, Vejle-Give, Give-Herning-Holstebro, godsbanegård i Aarhus og Gedser-Warnemünde. Loven kan læses her. Den anden lov, vedtaget af Landstinget, omfatter Herning-Holstebro, Esbjerg og Esbjerg havnebane, Korsør, godsbanegård i Aarhus og Gedser-Warnemünde. Loven kan læses her. Bemærk sammenfaldet for visse af strækningernes og stationernes vedkommende. Lovene indeholder intet om strækningen Randers-Langå-Laurbjerg-Silkeborg.
24. april 1900: Fællesudvalget afgiver “Betænkning over Uoverensstemmelserne mellem de af Tingene vedtagne Lovforslag om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne. Betænkningen indeholder et nyt kombineret lovforslag, der indeholder Holstebro-Herning, Viborg-Herning, Langå-Silkeborg, Esbjerg og Esbjerg Havnebane, Korsør, godsbanegård i Aarhus og Gedser-Warnemünde. Betænkningen kan læses her.
25. april 1900: Landstinget enestebehandler fællesudvalgets nye kombinerede lovforslag. Enestebehandlingen kan læses her.
25. april 1900: Folketinget 3. behandler og vedtager “Lov om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne“. 3. behandlingen kan læses her.
25. april 1900: Folketinget vedtager “Lov om forskellige Anlæg og Erhvervelser for Statsbanerne“. Loven kan læses her.
27. april 1900: Loven underskrives af kongen, og den får nummeret 92. Den stadfæstede lov kan læses her.
12. november 1908: Strækningen Laurbjerg-Silkeborg åbnedes for drift.¹⁹²⁾
15. marts 1971: DSB meddeler sit personale, at persontrafikken fra køreplansskiftet den 23. maj 1971 indstilles på bl.a. strækningen Laurbjerg-Silkeborg. Bemærk formuleringen “persontrafikken indstilles“. Man skriver ikke noget om, hvorvidt strækningen nedlægges:

30. april 1971: DSB meddeler sit personale, hvorledes godstrafikken fra køreplansskiftet 23. maj 1971 skal afvikles på bl.a. strækningen Laurbjerg-Thorsø-Silkeborg. Bemærk formuleringen “driften indstilles“. Man skriver ikke noget om, hvorvidt de enkelte delstrækninger nedlægges:

Bemærk i ovenstående M99, hvorledes de forskellige strækninger behandles “uens”: Grindsted-Bramming omdannes til godsbane; på strækningerne Laurbjerg-Thorsø-Silkeborg indstilles driften helt, men der fortsættes alligevel med vognladningstrafik Laurbjerg-Thorsø.
Forskellen skyldes, at strækningen Grindsted-Bramming er optaget i lovens § 2, der omhandler strækninger, der fremover kun skal anvendes til vognladningstrafik.
Strækningen Laurbjerg-Thorsø-Silkeborg er optaget i lovens § 1, der omhandler strækninger, hvor driften indstilles helt.
Set udefra var der ingen forskel: Begge strækninger (Grindsted-Bramming hhv. Laurbjerg-Thorsø) blev kaldt godsbaner og havde samme “serviceniveau”.

21. maj 1971: DSB meddeler officielt via en annonce i (bl.a.?) Jyllands-Posten 21. maj 1971, at strækningen Laurbjerg-Silkeborg fra og med 23. maj 1971 nedlægges:

1972: DJK’s blad “Jernbanen” beretter i nr. 1, 1972, at “Jernbanerådet har tiltrådt, at sporet på strækningen Laurbjerg-Silkeborg kan optages, og at sporarealerne og bygninger og andre anlæg må afhændes“. Det fremgår ikke, hvornår Jernbanerådet har tiltrådt det beskrevne, men det er formentlig sket i løbet af efteråret 1971.
1972: Morten Flindt Larsen skriver – uden kildeangivelse – på jernbanen.dk 28. november 2022, at “Sporoptagningen blev påbegyndt i 1972, men delstrækningen Silkeborg – Resenbro blev først taget op i maj 1976“.
1. april 1973: Kai Bayer gennemfotograferer strækningen (Silkeborg)-(Laurbjerg). På samtlige stationer Resenbro-Bøstrup, undtagen Bøstrup, ligger sporet der endnu.
25. september 1973: Særtogsanmeldelse nr. 317 af 25. september 1973: Hver torsdag i perioden 4. oktober 1973 – 20. december 1973 kørte en MH + 1 vogn fra Aarhus til Silkeborg og tilbage igen. Ankomst til Silkeborg kl. 8.50 og retur mod Aarhus kl. 12.30. Formålet var “indkørsel af spormaterialer fra den nedlagte strækning Silkeborg-Laurbjerg“. Det fremgår ikke af særtogsanmeldelsen, om MH’en kørte ud på strækningen Silkeborg-Laurbjerg eller om der blot var tale om – i Silkeborg – at læsse nogle spormaterialer op på bemeldte vogn.
1975: Vi ved ikke, hvornår sporoptagningen gik i gang. Jens Larsen skriver, at “man startede i Laurbjerg med et par troljer, og langsomt arbejdede man sig til Silkeborg, hvor arbejdet afsluttedes i 1975“.⁸³⁷⁾
1976: Morten Flindt Larsen skriver – uden kildeangivelse – på jernbanen.dk 28. november 2022, at “Sporoptagningen blev påbegyndt i 1972, men delstrækningen Silkeborg – Resenbro blev først taget op i maj 1976“.
1976: DJK’s blad “Jernbanen” beretter i nr. 4, 2011 at “overbygningen [på strækningen Laurbjerg-Silkeborg] blev fjernet i 1976“. Oplysningen synes ikke at være helt konsistent.
1976: Mogens Duus skriver på Facebook 11. april 2023, at “sporet var under optagning blot 2 km fra fotostedet“. Kommentaren gjaldt et foto optaget i Silkeborg.
1976 forår: Mogens Duus skriver på Facebook 3. november 2024, at sporoptagningen blev afsluttet i foråret 1976.