1969. Årstallet er ikke bekræftet. Lyntog Gudenåen under indkørsel til Herning fra Silkeborg. Toget er ikke bekræftet. Sporet til venstre er strækningssporet Give-Herning. Indkørselssignalerne for begge strækninger står umiddelbart vest for overkørslen og til højre anes trådtrækket til indkørselssignalet fra Give. Overkørslen var ubevogtet. Fotografen står i selve overkørslen og linsen peger ind mod Herning station. Der er opsat nye udkørselssignaler af daglystypen mod henholdsvis Silkeborg og mod Give. Signalerne er overkrydsede og endnu ikke taget i brug. Fotografen er ukendt, men på Facebook gættes der på Gunnar Jacobsen. Billedet kan også genfindes på arkiv.dk uden angivelse af fotograf.