Hviding (Ribe-Hviding og Bredstedt-Hviding)

Den tyske strækning Bredstedt-Hviding og den danske strækning Ribe-Hviding blev begge åbnet for drift 15. november 1887.802) Hviding I station var på dette tidspunkt fælles grænsestation mellem Danmark og Tyskland.

16. december 1972. Hviding II station blev ibrugtaget 1. juni 1923.803) Umiddelbart betragtet indeholder billedet en selvmodsigelse: Der er opstillet mærke nr. 112 “Kendingsmærke for perron ved trinbrætter” samtidig med, at det ser ud til, at spor 1 (sporet nærmest stationsbygningen) stadig eksisterer og dermed indikerer, at der er tale om en station. Da ekspeditionsstedet ikke både kan være et trinbræt og en station, må vi grave lidt mere i forholdet. Se billedteksten nedenfor. Fotograf: Kai Bayer.
16. december 1972. Vi bemærker til venstre på lygtepælen på perronen signal nr. 48 “Stationen ubetjent“. Signalet bærer et hvidt kryds og er dermed ugyldiggjort. Dette indikerer, at stationen ikke mere er en station men et trinbræt (jf. ovenfor). Kigger vi i tjenestekøreplanen gyldig fra 23. maj 1972 til 2. juni 1973, kan vi se, at Hviding er opført som en station. Ifølge Jernbanen nr. 4, 1972, bliver Hviding omdannet fra station til trinbræt pr. 28. maj 1972 – altså 5 dage efter køreplansskiftet. Beslutningen om at ændre ekspeditionsstedet fra station til trinbræt, må være sket så tæt på deadline for tjenestekøreplanens trykning, at ændringen ikke kunne nå at komme med. Der er formentlig udsendt et trafikcirkulære, hvoraf fremgår, at stationen ændres fra station til trinbræt pr. 28. maj 1972, at sporskifterne aflåses og eventuelt boltes og spigres, og at de fremskudte signaler, indkørselssignalerne og signal nr. 48 “Stationen ubetjent” ugyldiggøres med hvide krydser. Hviding har således aldrig været et sidespor på fri bane, men da det øverste foto kunne fejltolkes som visende et trinbræt med sidespor, har jeg valgt at medtage Hviding som et eksempel herpå. Fotograf: Kai Bayer.