Set fra øst

28. september 1979. Billedet er taget på dagen for indvielsen af Frederikshavn ny station. Fotografen står med ryggen mod Frederikshavn. Sporet til venstre er sporet til Frederikshavn gammel station og sporet til højre er sporet mod Frederikshavn ny station. Bemærk afløbsskoene ved begge spor. Sporskiftet og afløbsskoene er stillet til kørsel mod Frederikshavn gammel station. Fremmødet af tilskuere kunne indikere, at der snart skal ske noget. Måske bliver sporskiftet snart lagt om, således at første tog mod eller fra Frederikshavn ny station kan passere stedet. Fotograf: Lars Nilsson