Lars Henning Jensen skriver 3. december 2020 på jernbanen.dk:
“Første gang, jeg besøgte stedet var i 1978, hvor jeg som 15-årig og i sagens natur uden kørekort fik lokket mine forældre til at køre en tur langs banen fra Randers til Aalborg, så jeg kunne se på nogle af de stationer, som havde mistet persontrafikken. Vi startede i Bjerregrav og fortsatte via Fårup, Onsild og Doense til Svenstrup. Jeg tog også nogle få billeder undervejs, men set i bakspejlet, var udbyttet på den front noget magert. Til gengæld fik vi en spændende snak med de stedlige stationsbestyrere, som beredvilligt fortalte den unge videbegærlige knægt om deres arbejde og sikringsanlæggene.
Doense var på det tidspunkt primært betjent aht. den manuelle overkørsel i sydenden, men fungerede da samtidig som “mellemblok” på strækningen mellem Hobro og Arden (eller Skørping, når Arden var ubetjent). Der var ingen transversaler, ingen U-signaler, men til gengæld sidespor til Rockwool udgående fra det sydgående hovedspor. Sidesporet betjentes af rangertræk fra Hobro ad venstre spor i retning mod Doense.
Stationsbestyreren fortalte, at station før anlægget af dobbeltsporet havde mekanisk sikringsanlæg med centralapparatet placeret i et muret signalhus på perronen lige nord for stationsbygningen. I forbindelse med anlægget af dobbeltsporet fik stationsbygningen tilføjet en karnap, og der blev opstillet et nyt fint elektromekanisk centralapparat (46-anlæg), formentlig som det i Skørping. Men det blev aldrig taget i brug. Man klarede sig med tilføjelser på det mekaniske anlæg, indtil man nogle år senere installerede et 53-anlæg med vippenøgler som det i Ellidshøj. Dette anlæg var i brug, indtil stationen blev nedlagt, overkørslen automatiseret, og den sikringsmæssige dækning af sidesporet – nu på fri bane – overgik til et særligt til Doense og Bjerregrav konstrueret betjeningssystem, baseret på 76E-telefoner. Men det er en helt anden historie.”