1931-1938

Set ud fra et jernbanemæssigt synspunkt er det mest interessante på dette postkort vogterhus 152 i den røde cirkel. I skrivende stund (9. august 2015) er det det eneste kendte billede af vogterhus 152. Vogterhuset har på billedet udspillet sin oprindelige rolle, idet overkørslen (nr. 516) blev nedlagt 19. oktober 1921185) og erstattet af en vejunderføring. Vogterhuset spillede dog stadig en driftsmæssig rolle, idet blokposten ved Kastetvej havde til huse her. Det vides p.t. ikke, om blokapparatet havde til huse i selve vogterhuset eller i en særskilt bygning. I midten af billedet ses Spritfabrikken, indviet 12. august 1931. Jernbanebroen på billedet blev 23. april 1938184) erstattet af den nuværende, så billedet må være taget mellem 1931 og 1938. Postkort. “Stenders Forlag Eneberettiget – Aalborg 274.” Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

%d bloggers like this: