Den politiske aftale om Storebæltsforbindelsen blev indgået 13. juni 1986. Spørgsmålet er: Hvor mange togpassagerer, regnede politikerne med, ville benytte Storebæltsforbindelsen?
Beslutningen om Storebæltsforbindelsen blev truffet på baggrund af en lang række undersøgelser, analyser, rapporter mm.
Især tre rapporter lægges til grund for politikernes beslutning. Den ene af rapporterne hedder “85-rapporten om Store Bælt“, og er udarbejdet af Ministeriet for offentlige arbejder. Den blev udgivet i 1985. I den kan man side 23-25 læse følgende:
I 1985 regnede man med, at persontrafikken med tog mellem Øst- og Vestdanmark fra 1983 til 1995 (1. januar 1995 var det forventede åbningstidspunkt for Storebæltsforbindelsen) ved fortsat færgedrift ville vokse fra 13.000 til 14.800 personer pr. dag. Det fremgår ikke, om der i dette tal er inkluderet togrejsende via Kalundborg-Aarhus.
Ved åbningen af Storebæltsforbindelsen 1. januar 1995 forventedes et trafikspring på 5.500 personer pr. dag, således at den samlede transport med tog ville stige fra 14.800 til 20.300 personer pr. dag.
Til gengæld forventede man ingen udvikling i trafikken fra 1995 til 2010(!) Det fremgår, at denne meget konservative prognose tager udgangspunkt i et ønske om økonomisk “at være på den sikre side” – og ikke i en konkret viden om, at der ingen trafikvækst ville være efter Storebæltsforbindelsens åbning.